Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Renovationsvirksomheder sender chauffører på efteruddannelse

Mandag 28. juli 2014 kl: 09:52
Af: Redaktionen

Uddannelsescenter Fyn (UC-Fyn) har fået til opgave at efteruddanne omkring 800 chauffører fra Odense Renovation og den fynsk baserede miljøvirksomhed Marius Pedersen A/S. De første chauffører begynder på deres efteruddannelse til efteråret. Det samlede efteruddannelsesforløb vil løbe over de kommende fem år

Renovationsvirksomheder sender chauffører på efteruddannelse
Efteruddannelsen af de mange chauffører sker som følge af det lovpligtige krav om, at chauffører hvert femte år skal gennemgå øvelser og have opdateret deres teoretiske og praktiske færdigheder for at begå sig professionelt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt i trafikken.
 

- Vi glæder os til at invitere 800 i forvejen veluddannede chauffører indenfor. For vores erfarne faglærere og øvrige personale er det både en stor og spændende udfordring. Men samtidig også noget, vi har prøvet før, har stor erfaring med og kan magte. På denne facon lever vi op til et stort ansvar: Nemlig at sikre de bedste betingelser for, at lastbilchauffører fungerer sikkert og korrekt i trafikken, siger direktøren for UC-Fyn, Benny Plesner.
 

Efteruddannelsen af de 800 chauffører bliver en total fynsk begivenhed. Den teoretiske del bliver afviklet i UC-Fyns lokaler på Hans Egedes Vej, mens det køretekniske anlæg ved Ellested - der også er Danmarks største - lægger asfalt til, når kursisterne skal sidde bag rattet.
 

Plads til egne ønsker
Odense Renovation ser frem til den lovpligtige efteruddannelse, som chaufførerne skal igennem.


- Der er en række ting i forløbet, som er fastlagt i loven og som giver sig selv. Men der er heldigvis også mulighed for, at vi som kunde er med til at definere en del af efteruddannelsens indhold.  For eksempel er det vigtigt for os, at vores chauffører er dygtige til at manøvrere i snævre gader og har en god evne til at placere sig i trafikken, så vores biler er til mindst mulig gene. Her møder vi stor fleksibilitet fra UC-Fyns side, siger personalechef hos Odense Renovation, Lars Lorentsen Jensen.
 

Selve efteruddannelsens indhold spænder vidt. Alt fra opdatering af nye færdselsregler og transportlovgivning, energirigtig kørsel, ny teknologi, lastsikring, forebyggelse af blandt andet højresvingsulykker, køreteknisk ajourføring og avanceret førstehjælp.
 

Chauffører samles på Fyn
En stor del af chaufførerne fra Marius Pedersen A/S kommer fra virksomhedens afdelinger over hele landet. Efteruddannelsen hos UC-Fyn er et full service-ophold for de tilrejsende chauffører. Under det fem dage lange uddannelsesophold hos UC-Fyn er de indlogeret på hoteller i Odense og bliver bespist på byens restauranter. På den måde er UC-Fyns opgave med de 800 chauffører en fynsk gevinst i mere end en forstand.
 

Om UC-Fyn
UC-Fyn er en del af det landsdækkende skolesamarbejde TUC DEKRA, der med 35.000 kursister årligt er Danmarks største aktør inden for transportuddannelse.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufførmangel blokerer for udvidelser hos halvdelen af Europas vognmænd
- Dårlige bremser førte til betinget frakendelse af førerretten
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst