Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Ny skatteaftale med Irland lukker Ryanairs skattefidus

Fredag 25. juli 2014 kl: 08:28
Af: Mikael Hansen

Danmark og Irland har netop underskrevet en ændring til den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ændringen betyder, at danskere, som er ansat i et irsk luftfartsselskab nu også kan beskattes i Danmark. Aftaler betyder, at Ryanairs særlige lønaftaler med ansatte i Billund nu skal ændres.

Danmark og Irland har netop underskrevet en protokol til den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ændringen betyder, at personale, der hidtil kun har kunnet blive beskattet i Irland, nu også skal betale skat i Danmark. Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

I den dansk-irske DBO, var der en bestemmelse om, at ansatte inden for luftfart kun skulle beskattes i det land, hvor selskabet ledes fra. Det betød, at ansatte i irske luftfartsselskaber hidtil kun har betalt skat i Irland.

Det har vist sig, at dobbeltbeskatningsaftalen med Irland gav anledning til ulige skattevilkår for danske virksomheder, og Skatteministeriet har afsøgt mulighederne for at ændre vilkårene i aftalen. På den baggrund er aftalen nu ændret.

Led i bekæmpelse af social dumpning
Skatteminister, Morten Østergaard, er meget tilfreds med, at den nye beskatningsaftale med Irland er kommet i hus.

- Bekæmpelsen af social dumping står højt på regeringens dagsorden, ligesom vi har fokus på at sikre en fair og ensartet beskatning af medarbejdere, der arbejder i Danmark, og vi har været meget opmærksomme på, at der her var en række problemer i forhold til beskatning af luftfartspersonale, som vi skulle have løst, siger Morten Østergaard og fortsætter:
- Derfor har vi også lagt os i selen for at få genforhandlet den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale sådan, at luftfartspersonale, der er hjemmehørende i Danmark og flyver i international trafik, også beskattes i Danmark efter danske regler. Jeg er meget tilfreds med, at irerne er gået konstruktivt ind i samarbejdet, og at det nu er lykkedes at lande en ny aftale, der sikrer dette.

Aftalen er nu underskrevet af både Irland og Danmark og skal i efteråret godkendes af Parlamentet i Irland og af Folketinget i Danmark. Det forventes, at aftalen kan træde i kraft pr. 1. januar 2015.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- Stort batteri i Maglebylille skal lagre strøm til lufthavn på Amager
- Bombehunde kan sniffe en hel lastbiltrailer for sprængstoffer på få sekunder
- Lufthavn på Als udvider ledelsen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst