Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rejsekortelskabet ser tysk mobil-løsning som eventuelt supplement

Torsdag 24. juli 2014 kl: 09:00
Af: Redaktionen

Den tyske Touch & Travel-løsning, hvor mobilen anvendes som rejsekort, kan ikke erstatte det eksisterende danske rejsekort-system, men kan højst være et supplement. Det fremgår af et svar fra transportminister Magnus Heunicke til Folketinget.

Efter ønske fra Enhedslistens trafikordfører Henning Hyllested havde Folketinget Transportudvalg bedt transportministeren kommentere på en artikel i Ingeniøren fra 25. april 2014 om Touch & Travel, og om mulighederne i NFC-teknologien. NFC er en trådløs standard til mobiltelefoner til at udveksle informationer over helt korte afstande. Det skriver nyhedstjenesten Version 2, som er Ingeniørens nyhedsbrev om IT.

»Det er Rejsekort A/S, der driver og udvikler rejsekortet, mens trafikvirksomhederne bag kortet beslutter, hvordan kunderne skal bruge kortet. Dermed beslutter trafikvirksomhederne og Rejsekort A/S den konkrete udvikling og prioritering af kortet,« står der i svaret fra Magnus Heunicke, som er dateret 10. juni 2014.

Et supplerende notat fra Rejsekort A/S beskriver i følge Version2 fordele og ulemper ved det tyske Touch & Travel.

»Det kan ses som en fordel ved dette koncept at kunden kan bruge alle gængse typer Smartphones, men det er en ulempe at kunderne aktivt skal betjene telefonen både ved start og slut af rejsen,« fremgår det af notatet.

Notatet fra Rejsekort A/S bemærker desuden, at Touch & Travel endnu ikke er slået markant igennem i Tyskland.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Havneby i det vestlige Sverige får et elektrisk ladehub
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- 2023 blev et tilfredsstillende år for Metroselskabet
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Bus- og togoperatør går kollektiv
- Over 4.000 gange skulle vejdirektoratet samle tabt gods op efter andre
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern
- Fredag 12. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Bane i Odsherred skal renoveres og have nye sveller
- Aarhus Kommune vil nedlægge letbanestop med få passagerer
- Banedanmark skal undersøge tre mulige linieføringer
- Finsk rederi har åbnet rute mellem Skåne og Polen

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst