Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

EU støtter røgrensere til fem DFDS-skibe

Onsdag 9. juli 2014 kl: 06:56
Af: Redaktionen

Den danske rederikoncern, DFDS, har fået tildelt 47,2 millioner kroner i støtte til et stort miljøprojekt. Pengene kommer fra EU, som støtter investering i røg-rensere, der kan hjælpe rederierne med overgangen til nye miljøregler og dermed modvirke flytning af godsstrømme fra sø til land

De 47,2 millioner kroner fra EU skal bruges til installation af røgrensere (scrubbere) på fem af rederiets fragtskibe, der sejler fra Gøteborg til Gent i Belgien og Immingham i England. 


DFDS er et af de rederier i verden, der er længst fremme med investering i den nye miljøteknologi, der kan fjerne svovl fra røgen fra skibsmotorer. Allerede fra 2009 har DFDS investeret i test af en nyudviklet scrubber på et af rederiets fragtskibe. Samlet vil DFDS investere op mod 750 millioner kroner i scrubbere til 21 skibe. Baggrunden for investeringen er nye miljøregler, der træder i kraft 1. januar, og som stiller skærpede krav om mindre forurenende røg fra skibe i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal.


Hjælp til overgang til nye regler

- Den nye miljølov er en stor udfordring for rederierne, der skal arbejde hårdt for at undgå, at søtransporten bliver så dyr, at store dele af trafikken flytter ind på landevejene til skade for søtransporten og fremkommeligheden på vejene. Derfor er det særdeles glædeligt, at EU i dag har besluttet at støtte rederierne i den vanskelige overgang til de nye regler, så trafikken i højere grad kan fastholdes til søs og være med til at tage presset af vejnettet, siger Niels Smedegaard, der er administrerende direktør i DFDS.

- Scrubbere er en god løsning for en del af vores skibe og vil endda give en ekstra miljøeffekt, idet de også fjerner skadelige partikler fra røgen. Jeg er derfor stolt over, at DFDS er med til at sikre et renere miljø, og jeg er meget glad for, at vores indsats anerkendes gennem støtten fra EU, siger Niels Smedegaard videre.


En scrubber er en ca. 70 ton tung installation, der installeres i skibets skorstenssystem, hvor den kan fjerne svovl og partikler fra røgen. Den totale investering varierer fra skib til skib, men ligger i gennemsnit på 40 millioner kroner pr. skib.


Med en scrubber vil skibene leve op til kravene i den nye miljølov. Miljøloven betyder, at indholdet af svovl i olien skal reduceres fra højst 1 procent i dag til højst 0,1 procent, hvilket vil øge udgifterne til  brændstof markant. Loven giver dog også mulighed for at anvende andre teknikker som for eksempel scrubbere, der har samme miljøeffekt som brugen af olie med lavt svovlindhold.










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Seks meldes døde
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Containerskib sejler bro ned
- Skibe, der transporterer offshore-personale, bliver omfattet af ny international sikkerhedsstandard
- Kli­ma­re­gu­le­ringen af den globale skibsfart tager små skridt fremad
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Rederi-koncern med islandske rødder lancerer rute uden om Frankrig
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport
- 31-årig anholdt i sag om indsmugling af 300 kg kokain
- Havneatlas giver overblik over danske erhvervshavne
- Havn melder sig ind i erhvervsorganisation

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst