Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
TRAFIKVIRKSOMHED OM LAVERE TOLERANCE OVER FOR HURTIGE BILISTER:

Det er et godt signal

Tirsdag 15. april 2014 kl: 22:49
Af: Redaktionen

Tirsdag blev bødetaksterne fordoblet, hvis man overskrider hastighedsgrænser ved vejarbejde. - Det er et godt og nødvendigt signal om, at hastighedsgrænserne ikke er frivillige, siger Christian Dam, der er direktør i virksomheden Traffics A/S, der blandt andet opstiller trafikværn og leverer løsninger til regulering af trafikken ved vejarbejder

TRAFIKVIRKSOMHED OM LAVERE TOLERANCE OVER FOR HURTIGE BILISTER: : Det er et godt signal
Christian Dam medvirkede sammen med medarbejdere fra Traffics A/S i flere tv-indslag på DR i løbet af tirsdagen.


- Det er selvfølgelig helt afgørende for os, at vores medarbejdere og de entreprenører, der udfører deres opgaver på vejene, beskyttet af vores materiel, har den optimale sikkerhed. Vi leverer trafikværn og afspærringsmateriel, der giver den bedste beskyttelse, men hastigheden har altafgørende betydning for sikkerheden. Derfor skal de fastsatte hastighedsgrænser respekteres, siger direktør Christian Dam, Traffics A/S, der hilser de nye bøderegler velkommen.


Traffics A/S oplever særligt, at hastigheden ved vejarbejder overskrides om natten, hvor der er mindst trafik. Men det er også det tidspunkt, hvor materiel opsættes og nedtages og hvor der er aktivitet og personale på vejene.


Sikkerhed for alle
Bilistorganisationen FDM har i debatten eksempelvis fremhævet, at mange bilister mister respekten for de opsatte afspærringer, når der ikke er aktivitet eller synligt personale. Men det er ifølge Christian Dam ikke afgørende for om hastigheden kan hæves.


- Vi ændrer vejbaneforløb og indsnævrer kørebanen i forbindelse med vejarbejder på motorveje, så hastighedsgrænserne må tilpasses de midlertidige forhold, når der er vejarbejde. Det har selvfølgelig utrolig stor betydning for bilisternes egen sikkerhed, at de hastighedsbegrænsninger, som vejmyndigheden fastlægger, overholdes. Vi er jo alle bilister og dette er ikke et spørgsmål om trafikanter mod vejarbejdere, men om sikkerhed for alle parter, siger Christian Dam.


Traffics A/S oplevede 10. april, hvor vigtig sikkerheden er og hvor meget hastigheden betyder, da en afspærringsvogn blev påkørt af en lastbil med 70 km i timen. Der skete ingen pesonskade - kun skade på afspærringsvognen og lastbilen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst