Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Vognmandsorganisation: Justitsministeriet vil tolerere mere

Søndag 13. april 2014 kl: 20:37
Af: Redaktionen

Efter et par måneders diskussioner og pres fra transportorganisationer som eksempelvis vognmandsorganisationen DTL, vil myndighederne forhøje tolerancegrænsen for totalvægt

DTL oplyser, at Justitsministeriet snart sender en ny cirkulæreskrivelse i høring, hvor den gældende tolerancegrænse forhøjes til på 6,0 procent - dog maksimalt 2.000 kg. 


Det fremgår af et svar fra justitsminister Karen Hækkerup (S) til Folketingets Retsudvalg på et spørgsmål stillet af MF Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). 


Lørdag 1. marts blev den nuværende tolerancegrænse på 3,0 procent  - dog maks. 1.500 kg - indført uden nærmere begrundelse.


- Jeg er meget tilfreds med både Justitsministeriets og Transportministeriets lydhørhed og imødekommenhed i denne sag, siger Erik Østergaard, der er DTLs administrerende direktør.


- Det har været et rodet forløb, hvor tolerancegrænsen blev ændret, inden totalvægten blev øget - og hvor tolerancegrænsen blev sat dramatisk ned. Så vi har arbejdet benhårdt på at lande dette resultat, siger Erik Østergaard videre.


Møde gjorde udslaget
Af svaret til Retsudvalget fremgår samtidig, at DTL på et møde mellem justitsministeren og repræsentanter for DTL, der blev afholdt 12. marts, oplyste, at ministeriets fastsatte lavere tolerancetærskel vedrørende totalvægt for tunge køretøjer udgør en alvorlig udfordring for vognmandsbranchen.


Det skyldes blandt andet, at såvel lastvognenes som læssemaskinernes vægtindikatorer er mere eller mindre upræcise. 


På mødet lovede Justitsministeriet, at ministeriet gerne indgår i en dialog med DTL om den rejste problemstilling. 

Det fremgår også af svaret, at Justitsministeriet til brug for dialogen med DTL og besvarelsen af spørgsmålet fra Karina Lorentzen har indhentet udtalelser fra Rigspolitiet og Transportministeriet. 

Transportministeriet oplyser i sin udtalelse, at erhvervet har foreslået, at tolerancegrænsen for totalvægten for køretøjer over 3.500 kg ændres til 5 pprocent (i praksis 5,9 procent) dog maks. 2.000 kg, og at Transportministeriet kan støtte dette forslag.


Det imødekommer ønsket om at beskytte broer ved en eventuel ændring af den godkendte totalvægt for syv-akslede vogntog fra 54 til 56 ton. Samtidig reducerer det vejslid og bidrager til en bedre trafiksikkerhed.

I svaret konkluderer Justitsministeriet, at det ud fra Transportministeriets begrundelser er indstillet på at følge Transportministeriets anbefaling om fastsættelsen af tolerancetærsklen i forhold til tiltalerejsning for overtrædelse af reglerne om totalvægt for køretøjer over 3.500 kg.


Justitsministeriet finder dog, at procentsatsen af "ordensmæssige grunde" bør fastsættes til 6,0 procent frem for 5 procent (i praksis 5,9 procent). 


Hermed er vejen ifølge DTL også banet for, at den såkaldt grønne forligskreds (alle Folketingets transportordførere undtagen Enhedslisten) får taget stilling til at hæve totalvægten for syv-akslede vogntog fra 54 til 56 ton.


DTL ser frem til, at både forhøjelsen af totalvægten til 56 ton og de opjusterede tolerancegrænser på 6,0 pct. dog maksimalt 2.000 kg vil træde i kraft snarest.


- Det her viser, at det betaler sig at argumentere sagligt og vedholdende over for politikerne og myndighederne. Det viser også, at det ikke er ligegyldigt, om der er organisationer som DTL til at kæmpe for vognmændenes interesser. Jeg ser dette som en stor og vigtig erhvervspolitisk sejr, siger Erik Østergaard.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Transportvirksomhed i Horsens er kørt i Skifteretten
- Konkursramt transportvirksomhed i Glostrup havde 30 medarbejdere
- Transportfirma i Tilst kørte i knap tre år
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- Politiet tilbageholdt lastbil i Kalundborg
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Tysk-italiensk joint venture har fået ok fra konkurrencemyndighederne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst