DTL til ITD: Man er, hvad man gør - ikke hvad man siger
Lørdag 25. maj 2013 kl: 10:06
Af: Jesper ChristensenPå lørdagens generalforsamling i vognmandsorganisationen DTL, langede den administrerende direktør, Erik Østergaard, ud efter transportorganisationen ITD, da han tog fat på cabotage-problematikken. I samme forbindelse fremhævede han et tillidsfuldt samarbejde med chaufførernes organisation, 3F
DTL står på sin side med et synspunkt om, at cabotage-reglerne ikke skal liberaliseres yderligere i øjeblikket - snarere strammes. Erik Østergaard kunne konstatere, at DTL har et andet synspunkt, end ITD, som også organiserer danske vognmænd.
- ITD har hele vejen bekæmpet vores bestræbelser på at gøre cabotage midlertidigt. Det er forventeligt, at vi er blevet modarbejdet af DI med sine stærke transportkøberinteresser og endnu mere forventeligt at speditørerne stemmer i. Men at ITD forhandler sammen med transportkøberne, at ITD konsekvent står side om side med dem gennem hele cabotagerapporten, og at ITD direkte skriver breve til Kommissionen for at forhindre den danske regering i at lade sig inspirere finske regler, kan kun give stof til eftertanke over hvis interesser, der egentlig varetages. Husk ITD: Man er, hvad man gør, ikke hvad man siger, sagde Erik Østergaard, som i samme anledning kvitterede for et formidabelt og tillidsfuldt samarbejde med 3F.
- Som arbejdsgiver og lønmodtager er der meget der skiller os, men i denne sag har vi stået last og brast sammen. Det har været en fornøjelse at opleve jeres analytiske evner, jeres tillid og ikke mindst jeres stædighed. Jeg håber ikke det er sidste gang, at vi arbejder mod fælles mål, sagde Erik Østergaard.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny dieselmotor øger brændstofeffektivitet med op til fire procent
- Tre-akslet kærre er leveret med bagtip
- Netløsning kan løfte elektrificering et skridt frem
- Lastbilproducent vil investere 70 millioner euro i fransk fabrik
- Når man ikke kan køre under...
- Kronprinsen var med de sidste motorkøretøjer over den gamle bro over Storstrømmen
- Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Balance mellem mænd og kvinder skaber basis for et godt arbejdsklima
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Speditører ser gode takter i regeringsgrundlag, men kan ikke finde transport og logistik mangler
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden





