Transportministeren hilser nyt havnepakke-forslag fra EU-Kommissionen velkomment
Fredag 24. maj 2013 kl: 10:49
Af: RedaktionenEU-Kommissionen har fremsat et forslag, der skal forbedre europæiske havnes vilkår som vækstmotorer i EU ved at sikre lige konkurrencevilkår for havnetjenester og øge den økonomiske gennemsigtighed. Den danske transportminister Henrik Dam Kristensen peger på, at forslaget på en række punkter ligner den seneste ændring af den danske havnelov
Et nyt forslag fra EU-Kommissionen skal bane vej for bedre vilkår for havne på det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T).
Forslaget skal skabe rammen for en fri og lige adgang til markedet for havnetjenester ved en gennemsigtig og åben procedure for udvælgelse af leverandører af havnetjenester.
Derudover er det hensigten, at der skal skabes mere gennemsigtighed i havnenes organisation og drift, således at informationer om offentlig finansiering bliver tilgængelige.
Endelig lægger det nye forslag op til, at havnene skal nedsætte et rådgivende udvalg for brugere af havnene med det formål at øge kundefokus.
Transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), er positivt indstillet for det nye forslag, der i flere sammenhænge ligger i forlængelse af den seneste ændring af havneloven i Danmark i 2012.
- Jeg synes, at det er et meget spændende forslag, der kan være med til at sikre en åben og fair konkurrence i havnesektoren, så der skabes de bedste vilkår for, at vores havne kan udvikle sig. Jeg kan se, at store dele af Kommissionens forslag ligner den seneste ændring af den danske havnelov, som vi vedtog sidste år. Det er glædeligt, at vi i Danmark har været på forkant, og at der nu er udsigt til, at de større havne i hele EU vil skulle operere under de samme fornuftige rammer som i Danmark, siger Henrik Dam Kristensen.
Han peger på, at der dog stadig er en del elementer i EU-Kommissionens forslag, hvor de reelle konsekvenser for havnene ikke er klare nok.
- Jeg vil under forhandlingerne i Ministerrådet lægge vægt på, at det ikke må medføre administrative byrder for erhvervslivet, siger Henrik Dam Kristensen.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Grundlaget for den nye regering har stærke maritime aftryk
- Russisk kaptajn var beruset
- Landets 117 godshavne håndterede 95,1 millioner ton
- Lad os nu fokusere på, at rederier er grønnere end deres rygte
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder
- Flere tog færgen
- Rederikoncern melder om fremgang i fragten på de fleste områder
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Havnesamarbejde skal bane vejen for vind-, offshore- og bulk-løsninger
- Geopolitisk krise kræver grøn brint til industrien og grønne brændstoffer til skibe, fly og forsvar
- Første del af tunnel mellem Danmark og Tyskland er på vej mod havbunden





