Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nye regler forventes at gøre det vanskeligere for konkursryttere at holde sig i sadlen

Torsdag 7. februar 2013 kl: 14:06
Af: advokat, ph.d. Lissi Andersen Roost og advokatfuldmægtig, ph.d. Kenneth Melancton Nielsen, advokatfirmaet Andersen Partners

Konkursrytteri er et begreb, der ofte anvendes om en persons bevidste misbrug af den begrænsede hæftelse i et aktie- eller anpartsselskab. Selskabet befries gennem en konkurs for gæld, mens aktiviteterne drives videre, blot i et nyt selskab. Har det ved selskabsstiftelsen været planlagt senere at begå konkursrytteri, kan det være strafbart som bedrageri over for kreditorerne. Og at sælge et selskabs aktiver inden en konkurs til underpriser til et nyt selskab kan være strafbart som skyldnersvig

Konkursrytteri har mange negative konsekvenser. Ét er, at mange kreditorer gang på gang på grund af én og samme konkursrytter mister penge og måske kun får promiller ind i konkursdividende - hvis overhovedet. Noget helt andet er, at den enkelte konkursrytter kan forpeste en hel branche. Konkursrytteri er således - desværre - heller ikke et ukendt fænomen i transportbranchen.


Regeringen har med Finansloven for 2013 udtrykt ønske om at styrke indsatsen over for organiseret, økonomisk kriminalitet, og herunder at gøre en særlig indsats mod konkursrytteri. Justitsministeren har på den baggrund den 30. januar 2013 fremsat et lovforslag, hvor en såkaldt konkurskarantæne foreslås indført. Regeringen vil dermed gøre det muligt at forbyde personer, der på baggrund af groft uforsvarlig forretningsførelse går konkurs med virksomheder, at deltage i ledelsen af en ny virksomhed, medmindre den pågældende hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. 


Som udgangspunkt vil konkurskarantænen ifølge lovforslaget blive pålagt for tre år. Initiativet indebærer endvidere, at domstolene kan træffe afgørelse om, at konkurskarantænen kan udvides til også at omfatte forbud mod deltagelse i ledelsen af virksomheder, hvor personen hæfter personligt for virksomhedens gæld. Dertil kommer, at en person, der i strid med en pålagt konkurskarantæne har deltaget i ledelsen af en virksomhed, som efterfølgende tages under konkursbehandling, ifølge lovforslaget som udgangspunkt hæfter for den del af den senest konkursramte virksomheds gæld, som ikke dækkes af konkursmassen. Sidst men ikke mindst påtænkes ifølge lovforslaget indført en "black list" over konkursryttere i form af et register over personer, der har fået pålagt konkurskarantæne.  


Som et led i Regeringens ovennævnte bestræbelser er et udvalg under Social- og Integrationsministeriet endvidere i gang med at undersøge mulighederne for at øge beskyttelsen af kreditorer mod ægtefæller, der overfører aktiver ved gave eller salg til hinanden, for at placere disse aktiver udenfor kreditorernes rækkevidde - i folkemunde ofte betegnet som "kone-finten". Således går strømmen af aktiver i praksis fortsat oftest fra en mandlig virksomhedsindehaver til dennes hustru - fremfor fra en kvindelig virksomhedsindehaver til dennes ægtemand. 


For ægtefæller gælder den grundlæggende regel, at gaver mellem ægtefæller kræver en tinglyst ægtepagt for at være gyldige, medmindre der er tale om lejlighedsgaver. Kravet om tinglysning gælder dels i det indbyrdes forhold mellem ægtefællerne: hvis en gave ikke er tinglyst, kan giveren frit kræve gaven tilbage fra modtageren. Dels gælder kravet om tinglysning i forhold til ægtefællernes respektive kreditorer: er der ikke oprettet en tinglyst ægtepagt om gaven, kan giverens kreditorer kræve sig fyldestgjort i gaven. 


Med kravet om oprettelse af en skriftlig, tinglyst aftale som betingelse for gavens gyldighed sikres, at alle og enhver, herunder også ægtefællernes kreditorer, kan orientere sig om de formuetransaktioner, som et ægtepar har foretaget gennem tiden. 


Det kan være en torn i øjet på gavegiverens kreditorer, der pludselig ikke kan opnå frivillig betaling, at der på et tidligere tidspunkt er overført store kontantbeløb eller andre gaver fra debitoren til en ægtefælle, hvor midlerne nu, i hvert fald i udgangspunktet, er i kreditorly. I sådanne tilfælde vil kreditorernes eneste mulighed være at få gavegiveren erklæret konkurs, og i forbindelse med konkursen kræve gaven omstødt. Hvis gavegiveren erklæres konkurs, kan gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kræves omstødt, og altså ført tilbage til konkursboet. I nogle tilfælde kan der dog ske omstødelse af gaver endnu længere tilbage i tid. Gaver mellem ægtefæller, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan nemlig kræves omstødt, medmindre ægtefællerne kan bevise, at gavegiveren hverken var eller ved fuldbyrdelsen af gaven blev insolvent. De samme forlængede omstødelsesfrister gør sig gældende i forhold til for eksempel den konkursramte debitors betaling af gæld og afkald på arv i forhold til nærtstående, medmindre det kan bevises, at den konkursramte debitor hverken var eller ved betalingen/arveafkaldet blev insolvent.


Gennemførelsen i praksis af de ovennævnte nye initiativer tager dog tid. Selv når disse er gennemført, er det fortsat nødvendigt for den enkelte virksomhed at tage sine forholdsregler for at prøve at undgå tab i forbindelse med en debitors konkurs. Disse forholdsregler er dog almengyldige, og har derfor relevans i relation til usikre debitorer i almindelighed.  


Udover de mere bløde tiltag, såsom KYC-initiativer (Know Your Customer) og almindelig sund fornuft, findes der også mere håndfaste tiltag. Det er således hovedreglen i dansk ret, at der ved handel af varer og tjenesteydelser forudsættes at skulle ske udveksling af ydelse mod ydelse, det vil sige kontant betaling. At yde usikret kredit, som imidlertid - trods finanskrisen - fortsat synes at være det praktiske udgangspunkt, er dermed undtagelsen til denne hovedregel. Handles der på tværs af landegrænser mellem f.eks. eksportører og importører, kan en remburs imidlertid være en god løsning. Også mindre komplicerede arrangementer som for eksempel efterkrav (COD) eller betaling mod dokumenter (CAD) bør haves i erindring. 


Optræder man på transportør- eller speditørsiden vil forudbetaling altid være at foretrække, hvilken løsning dog sjældent er acceptabel for transportkøberen. Af samme grund vinder garantier og kautioner i mange afskygninger derfor mere og mere frem også på dette område. 


Vigtigst af alt er derfor fortsat at vælge sin samarbejdspartner med omhu, og som minimum kigge denne i de økonomiske kort førend samarbejdet påbegyndes. 



Alle informationer og besvarelser, som transportjuristerne giver her på transportnyhederne.dk er kun til generel
oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Hverken transportnyhederne.dk eller advokatfirmaet Andersen
Partners påtager sig ansvar for tab som følge af fejlagtige informationer i artiklerne eller brevkassen eller andre
forhold i forbindelse hermed. 








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportjuristerne skriver om ny dom om gyldigheden af voldgiftsaftaler i rammeaftaler om transport
- Retten frifandt både speditør og vognmand
- Ny dom om vedtagelse af CMR-loven ved national vejstransport af gods
- Udlejningstrailere var involveret i færdselsuheld - og ender som en sag i Højesteret
- Sag om en uklar befragtningsaftale om et off-shore skib blev afgjort i retten
- Landevejsfragtfører frifundet for ansvar for bortkomst af gods under international landevejstransport
- Aflysning af flyafgang på grund af sygdom er ikke en ekstraordinær omstændighed
- Søfarendes arbejdsforhold forsømmes
- Vejledning til rederier og transportører vedrørende coronasmitte om bord på skibe er opdateret
- Transportjuristerne skriver om konsekvenser ved et No-deal Brexit
- Nye droneregler er på vej
- Tvist mellem rederi og speditør ender i Højesteret
-

Klik venligst