Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

31-årig blev King Kristian of the Road

Lørdag 12. maj 2012 kl: 21:04
Af: Redaktionen

Dygtige lastbilchauffører var i skarp konkurrence, da tredje afdeling af Scania's chaufførkonkurrence blev afviklet i og omkring Silkeborg

31-årig blev King Kristian of the Road
Der var spænding til det sidste, da den 31-årige lastbilchauffør Kristian Korsholm fra Holstebro i weekenden vandt den tredje af i alt fem regionale runder i Scanias landsdækkende chaufførkonkurrence "Young European Truck Driver".

Det skete på Scania Bilers store anlæg i Silkeborg, hvor Kristian Korsholm var bedst af de i alt 10 chauffører, der havde kvalificeret sig til konkurrencen med fokus på trafiksikker og økonomisk kørsel med lastbil.

Den 30-årige Lars Søndergård fra Tørring kom ind på en anden plads foran ligeledes 30-årige Emil Rasmussen fra Malling på tredjepladsen. Nummer et og to - Kristian Korsholm og Lars Søndergård - går videre til den danske finale i "Young European Truck Driver" chaufførkonkurrencen. Den afvikles på Lastbilshow i Vandel ved Billund midt i juni. Her mødes i alt 10 chauffører fra de fem regionale chaufførkonkurrencer hos de danske Scania-forhandlere.

Teori, manøvrekørsel og økonomikørsel
Omkring 250 lastbilchauffører har tilmeldt sig til Scanias chaufførkonkurrence og deltaget i en teorirunde på Scanias hjemmeside med spørgsmål om blandt andet færdselsregler, lastbilteknik, surringsteknik og køre/hviletidsregler.

Efterfølgende er de bedste chauffører blevet inviteret til at deltage i en af de i alt fem regionale runder. På Scania Bilers serviceanlæg i Silkeborg blev deltagerne stillet over for endnu en teoriprøve samt manøvrekørsel på en "forhindringsbane" med trækker og sættevogn samt økonomikørsel i 40 tons Scania-vogntog på en 25 kilometer lang lokal rundstrækning.

Kristian Korsholm vandt på en meget stabil indsats i de tre discipliner. Han var bedst af alle i økonomikørslen, blev nr. 2 i manøvrekørslen og kom på en delt 3. plads i teorirunden. Han kører til daglig som chauffør for Arla Foods og indsamler mælk med et seks-akslet tankvogntog.

Som deltagere i den danske finale får Kristian Korsholm og Lars Søndergård chancen for at kvalificere sig til den europæiske finale. Den afvikles til september på Scania-fabrikken i Sverige. Førstepræmien til den europæiske vinder er en fabriksny Scania lastbil til en værdi af 750.000 kroner.


Om Scania "Young European Truck Driver 2012
Scania "Young European Truck Driver 2012" er en international chaufførkonkurrence for lastbilchauffører på op til 35 år, som arrangeres af den svenske lastbilproducent Scania i samarbejde med EU-Kommissionen i 23 europæiske lande. Scania forventer op imod 20.000 deltagere i konkurrencen, som har til formål at sætte fokus på chaufføren som den absolut vigtigste person, når det gælder trafiksikker og miljørigtig kørsel med lastbil.

Scania "Young European Truck Driver 2012" afvikles i Danmark i samarbejde med bl.a. dækproducenten Michelin, vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik (DTL), trailerproducenten Schmitz Cargobull samt kameraproducenten Orlaco.


Tekst til billedet:

10 dygtige chauffører efter dysten i Scanias chaufførkonkurrence, der blev afviklet i weekenden i Silkeborg. Vinder blev Kristian Korsholm fra Holstebro foran Lars Søndergård fra Tørring og Emil Rasmussen fra Malling (henholdsvis nummer 1, 2 og 3 fra højre).




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kronprinsen var med de sidste motorkøretøjer over den gamle bro over Storstrømmen
- Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Balance mellem mænd og kvinder skaber basis for et godt arbejdsklima
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Speditører ser gode takter i regeringsgrundlag, men kan ikke finde transport og logistik mangler
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden
- Udenlandsk lastbilchauffør kørte mod færdselsretningen
- Fællesråd for landdistrikter peger på et markant løft af den kollektive trafik
- Vognmandsorganisation har en klar forventning om samarbejde med den nye transportminister
- Den nye transportminister er uddannet sygeplejerske
- Vognmandsorganisation har set grundlaget i gennem

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst