.gif)
Debat: Skal vi være utrygge over de udenlandske lastbiler?
Onsdag 25. januar 2012 kl: 11:24
Af: Anders Jessen, chefkonsulent i landtransportorganisationen ITDI den danske debat om lastbiltransport bliver udenlandske chauffører til tider mistænkeliggjort for dårlig uddannelse og haltende sikkerhed. Men hvordan forholder det sig, hvis vi parkerer følelserne og forholder os til fakta? Det har Anders Jessen, chefkonsulent i landtransportorganisationen ITD set på
Krisen har sat gang i protektionistiske tanker i alle lande. Pressede aktører i markedet vil beskytte lokale arbejdspladser og markedsandele. For så vidt forståeligt. I den danske lastbiltransport betyder det, at udenlandske lastbiler i stigende grad bliver mistænkeliggjort og problematiseret.
Påstandene er typisk, at de udenlandske chauffører er dårligt uddannede, og at de udenlandske chauffører laver flere ulovligheder end de danske. Lad os trykprøve disse to påstande.
Uddannelse
ITD's grænsetællinger dokumenterer, hvilke og hvor mange lastbiler, der krydser den danske grænse. Tællingerne viser, at antallet af lastbiler fra ikke-EU-lande som Ukraine eller Rusland er så lavt, at de reelt er uden betydning for statistikken. Derfor er det primært relevant at se på, hvilke krav andre EU-stater stiller til deres chauffører.
Og svaret er ganske enkelt: Siden efteråret 2009 har der været ens regler og krav til uddannelse af lastbilchauffører på tværs af EU.
Der er derfor ikke umiddelbart noget stærkt faktuelt grundlag for påstanden om, at udenlandske chauffører gør vejene usikre på grund af dårlig uddannelse.
Reglerne om uddannelse for chauffører blev vedtaget af EU i 2003 og gælder i alle EU-medlemsstater. For godschauffører trådte reglerne i kraft 10. september 2009, og der er slet ingen tvivl om, at kravene i dag er langt højere end for blot 10-12 år siden.
En afgørende regel er, at alle nuværende og kommende chauffører hvert femte år skal igennem efteruddannelse. Kravet gælder for alle chauffører, der bor i et EU-land eller arbejder for en transportvirksomhed med base i EU.
Efteruddannelsen varer fem dage, hvor de tre dage er fyldt med obligatoriske fag. De to andre dage kan være kurser som avanceret køreteknik, køre-hvile-tid, temperaturfølsomt gods osv. En chauffør kan også vælge et brancherettet femdageskursus om eksempelvis tanktransport eller international godstransport.
Kravene til chaufførernes grunduddannelse er de samme i EU. Uddannelsen til faglært godschauffør tager tre år og består af skoleuddannelse og praktik i virksomheder.
Højt uddannelsesniveau
Lovgivningsmæssigt er myndighederne og transportbranchen nået så langt, som det er muligt. De ens rammer i EU sikrer, at chaufførerne har den store viden, der i dag er nødvendig lige fra kørselsforbud over tachografer til kommunikation med kunder. Reelt er chauffører med nutidens høje uddannelsesniveau at betragte som en slags multikunstnere.
Det er vigtigt at erkende, at der kan være enkeltepisoder, hvor enkelte skoler ikke lever op til EU's krav. Imidlertid er det afgørende at holde for øje, at der altså er fælles og ens regler i EU. Som udgangspunkt må man gå ud fra, at de regler bliver holdt.
Ikke flere udenlandske lovovertrædere
Et andet ofte hørt kritikpunkt i debatten er, at udenlandske lastbilchauffører laver flere ulovligheder end danske.
Imidlertid tegner politiets kontroller ikke et billede af udenlandske lastbiler som dårligere udrustet end danske - måske endda snarere tværtimod.
Ved en kontrol i uge 41 i efteråret 2011 stoppede Rigspolitiets tungvognssektion 1.461 køretøjer. Ud af dem var 255 udenlandske. Politiet fandt 865 forseelser, og 85 af dem var på udenlandske lastbiler.
Det betyder, at 17 procent af de stoppede lastbiler var udenlandske, men de stod kun for ti procent af forseelserne. Relativt set var der færre forseelser med udenlandske lastbiler end med danske lastbiler i denne kontrol.
Det generelle indtryk fra Rigspolitiets tungvognssektion er, at udenlandske lastbiler hverken er bedre eller værre hvad angår forseelser. Over flere kontroller udjævner de to grupper sig med relativt samme mængde forseelser.
Der er derfor ingen saglige grunde til at være utryg over for udenlandske lastbiler set ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vinkel.
Det betyder imidlertid ikke, at vi i branchen vil lægge os veltilfredse i hængekøjen. Vores opgave er fremover at kunne tilbyde et produkt, der kan tage konkurrencen op med udlændingene på frie markedsvilkår.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Ny dieselmotor øger brændstofeffektivitet med op til fire procent
- Tre-akslet kærre er leveret med bagtip
- Netløsning kan løfte elektrificering et skridt frem
- Lastbilproducent vil investere 70 millioner euro i fransk fabrik
- Når man ikke kan køre under...
- Kronprinsen var med de sidste motorkøretøjer over den gamle bro over Storstrømmen
- Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Balance mellem mænd og kvinder skaber basis for et godt arbejdsklima
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Speditører ser gode takter i regeringsgrundlag, men kan ikke finde transport og logistik mangler
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
