Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Speditører opruster på viden

Mandag 8. marts 2010 kl: 18:00
Af: Jesper Christensen

- Uddannelse og viden i det hele taget er det største strategiske indsatsområde for Danske Speditører. Derfor opruster vi organisationen ved at udnævne en underdirektør som chef for Speditørskolen, siger Martin Aabak, direktør for Danske Speditører. Speditørskolen er inde i en rivende udvikling venter sig meget af kurset "markedsorienteret logistik", som henvender sig til alle, der ønsker at beherske den nyeste udvikling inden for logistik og supply chain management i praksis

Danske Speditører har udnævnt Klaus Topholm som underdirektør og chef for Speditørskolen. Dermed styrker Danske Speditører indsatsen på videns-området.
- Uddannelse og viden i det hele taget er det største strategiske indsatsområde for Danske Speditører. Derfor opruster vi organisationen ved at udnævne en underdirektør som chef for Speditørskolen, siger Martin Aabak, direktør for Danske Speditører.
Han peger på, at Speditørskolen er inde i en rivende udvikling.
- Et af de tiltag, vi venter os meget af, er kurset "markedsorienteret logistik", som henvender sig til alle, der ønsker at beherske den nyeste udvikling inden for logistik og supply chain management i praksis, siger Martin Aabak videre.

Med ansættelsen af Klaus Topholm får Danske Speditører hjælp til at realisere planerne. Klaus Topholm kommer fra en stilling som forretningsudviklingschef i den internationalt orienterede kompetencevirksomhed Mannaz (tidligere DIEU) og har en solid baggrund først som officer i Hæren, siden hen som HR- og uddannelseschef i offentlige og private virksomheder - herunder som uddannelseschef i Danske Speditører i en kort periode.

Skal arbejde med at gøre mulighederne mere gennemskuelige
En påtrængende opgave for Speditørskolens nye chef er at arbejde for mere gennemskuelige og sammenhængende uddannelses- og karrieremuligheder på alle niveauer fra elevuddannelsen over Speditionsskolens egne tilbud til diplom- og masterniveau. Det skal sikre en kompetenceudvikling på et højt niveau med fokus på speditørernes behov for viden, således at speditørerne kan rådgive transportkøberne om intermodalitet, barrierer for overflytning af gods til andre transportformer, miljømæssige konsekvenser samt indgå som en aktiv partner i relation til f.eks. supply chain management  tankegangen.
- Det er oplagt, at det sker i tæt samarbejde med speditionsvirksomhederne og Danske Speditørers fagudvalg, således at uddannelserne bliver målrettede og vedkommende til gavn for såvel for medarbejderne som for speditionsvirksomhederne og deres kunder, siger Klaus Topholm.

Konkurrencekraften er central
Et eksempel på, hvad speditionsbranchen allerede kan præstere i retning af uddannelse, er kurset "markedsorienteret logistik," som også tilbydes eksterne interesserede. Udgangspunktet er, at effektive og velfungerende logistiksystemer spiller en stigende rolle for opnåelse og bevarelse af konkurrencemæssige fordele. Speditøren spiller en central rolle i den samlede forsyningskæde og i den logistiske optimering.
- Det, der er kursets virkelige mission, er at levere ammunition til at styrke konkurrencekraften for speditørernes kunder. Det bliver en efterspurgt kompetence, siger Klaus Topholm.
Det er målet, at deltagerne efter kurset kan anvende metoder til planlægning af og opfølgning på virksomhedens interne og eksterne logistikopgaver, medvirke til at organisere udførelsen af logistikopgaver samt udvikle og forbedre logistikstyringssystemer og rutiner. Formålet med kurset er endvidere at skabe forståelse for og viden om logistikkens betydning i hverdagen med udgangspunkt i kundernes behov. Hvordan arbejder kunderne med logistik, hvad er de aktuelle udfordringer og hvorledes påvirker logistikoptimeringen samarbejdet mellem speditørerne og transportkøberen?

Det omtalte kurset afholdes 15. 16. marts i Kolding.


Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Kronprinsen var med de sidste motorkøretøjer over den gamle bro over Storstrømmen
- Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Balance mellem mænd og kvinder skaber basis for et godt arbejdsklima
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Speditører ser gode takter i regeringsgrundlag, men kan ikke finde transport og logistik mangler
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Godstransporten skal højere op på den politiske dagsorden
- Udenlandsk lastbilchauffør kørte mod færdselsretningen
- Fællesråd for landdistrikter peger på et markant løft af den kollektive trafik
- Vognmandsorganisation har en klar forventning om samarbejde med den nye transportminister
- Den nye transportminister er uddannet sygeplejerske
- Vognmandsorganisation har set grundlaget i gennem

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst